Deltag i vores konkurrence og vind sæsonkort til MCTC Camp!

Har du den ultimative motorcykelrute i ærmet? Så har du nu chancen for at dele den med os – og samtidig vinde fede præmier!

Når vores gæster besøger den skønne MCTC Camp på Djursland, vil vi gerne gøre det endnu nemmere at opleve nærområdet på motorcykel. Derfor vil vi tilbyde digitale ruter, der guider motorcyklister til de bedste oplevelser i området. Og det er her, du kommer ind i billedet.

Kender du den smukkeste kystrute med perfekte kaffestop? Er du ekspert i slotsture? Ved du, hvor man finder den ultimative rute til ugentlige motorcykeltræf? Så vil vi høre fra dig!

Alle ruter skal tage udgangspunkt i MCTC Camp, Nødager 32A, 8560 Kolind, og du kan vælge mellem følgende seks kategorier:

  1. Slotsruten: For dem, der elsker historie og flotte slotte.
  2. Byruten: En tur gennem byens hyggelige kroge og seværdigheder.
  3. Kystruten: Smukke udsigter og lækre kaffepauser ved vandet.
  4. Gourmetruten: Ruten til de bedste spiseoplevelser på to hjul.
  5. Træf & fælleskørsel: Den bedste vej til ugentlige mc-træf og fællesture.
  6. Natur & oplevelsesruten: En rute, der kombinerer de flotteste naturoplevelser med spændende seværdigheder.

Præmier

Hovedpræmie: Den bedste af alle ruter kåres med 1 x sæsonkort til MCTC Camp. 

Kategori-vinder: For hver kategori udvælges én vinder, som får 1 x 1-års gratis MCTC-medlemskab.

Så hop i sædet, del din favorit-rute med os og vær med i kampen om de fede præmier!

Alle MCTC-medlemmer kan deltage i konkurrencen – udfyld blot formularen herunder og indsend dine oplysninger senest 01-06-2025 klokken 12:00, så deltager du i konkurrencen (konkurrencevilkår og -betingelser fremgår nederst på siden). 

Held og lykke!

 

 

Konkurrencevilkår & -betingelser:

Konkurrencen afholdes i form af et opslag i MCTC's nyhedsbrev, som udsendes til medlemmer af MCTC i uge 16, 2025, samt offentliggøres på www.mctc.dk. For at deltage i konkurrencen skal man være gyldigt MCTC-medlem, over 18 år og bosat i Danmark. Man deltager ved at sende en e-mail til MCTC via formularen på denne side.

Blandt indsendte forslag udvælger MCTC én samlet vinder, der honoreres med 1 x sæsonkort til MCTC Camp (gældende i 2026) med en værdi a 1.400 kroner. Herudover udvælges én vinder for hver kategori, som modtager 1 x 1-års MCTC-medlemskab med en værdi a 369 kroner (samlet 6 x 369 kroner = 2.214 kroner). Vinderchancerne afhænger blandt andet af deltagerantallet.

Man kan deltage frem til 01-06-2025 klokken 12:00, hvorefter vinderne bliver udvalgt. Vinderne får direkte besked via e-mail og/eller telefonopkald fra MCTC. Vindernes fulde navn og postnummer/by kan blive offentliggjort på MCTC's officielle kanaler og medier, ligesom alle indsendte forslag kan blive offentliggjort.

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer/goder. Vindernes bekræftelse skal være MCTC i hænde senest 08-06-2025 klokken 12:00, ellers bortfalder muligheden for at kunne modtage præmien, som kan blive givet videre.

Deltagelse i konkurrencen kræver medlemskab af MCTC, og er du endnu ikke medlem, kan du blive det for kun 369 kroner årligt.

 

BLIV EN DEL AF MCTC