Af Christian Friis / 29-10-2020

Siden introduktionen i 2014 har MT-09 kun gennemgået mindre opdateringer, men til 2021 er der ifølge Yamaha kommet helt nye MT-09-boller på suppen.

Den populære streetfighter med 3-cylindret rækkemotor i stellet er blevet opdateret på en lang række punkter, som blandt andet omfatter:

  • Euro 5-kombatibel CP3-motor på 889 kubik (tidligere 847 kubik) med mere moment ved lavere omdrejninger
  • Ny indsugning og udstødningssystem
  • Nyt og lettere alu-stel samt bagsvinger og et samlet vægttab på fire kilo (189 kilo køreklar)
  • Nyt design (herunder ny forlygte, sæde, lettere alu-fælge og 3,5" TFT-farveskærm)
  • Ny 6-akses IMU (med udgangspunkt i R1's) med kurve-ABS, 3-trins traction-control, Slide Control System, Brake Control System, wheelie-control og forskellige køreprogrammer
  • Opdaterede bremser med radial bremsemaster-cylinder til de to 4-stemplede calipre og 298 mm skiver foran
  • Opdateret affjedring med fuldjusterbar 41 mm USD-forgaffel og link-affjedring

Priserne på den nye MT-09 starter ved 124.990 kroner, og den kommer på markedet herhjemme til marts 2021.

Læs også

Galleri: Yamahas nye R9

Ny retro-Yamaha er som taget ud af 80'erne

Galleri: XSR 900 får grundig overhaling